Målrettede indsatser, der skaber varige forandringer
for udsatte børn, unge og familier

Siden 2010 har Comeback etableret sig som en stærk samarbejdspartner for danske kommuner med fokus på at skabe målrettede og skræddersyede forløb for udsatte børn, unge og familier. Vores helhedsorienterede indsatser spænder over sociale, beskæftigelsesrettede og forebyggende tiltag, alt sammen med det formål at skabe varige, positive forandringer.

Med et værdigrundlag baseret på mod, fællesskab, tålmodighed og medmenneskelighed hjælper vi børn, unge og familier med at tage ansvar for deres fremtid og overvinde de udfordringer, de står overfor.

Vores metodiske tilgang bygger på den narrative og løsningsfokuserede metode, hvilket betyder, at vi hjælper de børn og unge med at skabe nye fortællinger om sig selv og handle ud fra deres ressourcer frem for deres begrænsninger. Når kriminalitet eller bekymring for kriminalitet er i fokus, anvender vi metodikken i Det Kriminalpræventive Styresystem. Denne tilgang sikrer en struktureret og målrettet indsats, hvor vi systematisk identificerer risikofaktorer og styrker beskyttelsesfaktorer gennem Signs of Safety-samtaler. På baggrund af denne analyse iværksætter vi indsatser, der er proportionale og tilpasset den enkeltes behov. Vi kombinerer ressourceorienterede, problemorienterede og behandlingsorienterede tilgange for at sikre en helhedsorienteret og individuelt afstemt indsats.

Comeback har kontorer i Aarhus og København og samarbejder med en række kommuner på både Sjælland og i Jylland.